top of page
BazookaLegatetCircle.png

HVAD KAN DER SØGES TIL?

Bazooka yder støtte til enkeltstående og midlertidige kreative projekter der ligger indenfor vores tre fokusområder:

Mennesket, Nabolaget og Kloden.

Alle projekter skal have et tydeligt kreativt output. Vi støtter ikke almindelig drift eller regulær kommercielt iværksætteri.

HVORDAN STØTTER BAZOOKA?

Støtten er ikke økonomisk. Bazooka støtter med idéudvikling, sparring, projektstyring, fundraising, facilitering, administration, regnskab, udstyr og hvad der ellers kan kræves for at realisere din idé. Støtten kommer via Bazooka faste netværk af eksperter og fagpersoner samt udstyr og andre faciliteter. Værdien af støtten som Bazooka yder er typisk mellem

10.000 og 50.000 kr. pr. projekt. Støtten er værdisat ud fra for eksempel timesatsen for de eksperter som yder støtten eller lejeværdien af udstyr m.m.

HVEM KAN SØGE?

Alle over 15 år kan søge. Du også kan sagtens søge på vegne af et firma, en forening eller en organisation. Der er ingen krav til uddannelse, baggrund eller særlige egenskaber. Du kan ikke søge til et projekt som allerede er afsluttet.

HVORDAN VURDERES PROJEKTET?

De kreative projekter vurderes ud fra:

 

- Er det muligt at realisere?

Vi er en lillebitte organisation og kan ikke realisere store festivaler, dyre startup-virksomheder eller rumrejser. Din idé skal kunne realiseres indenfor en periode på 12 måneder.

- Er det en gennemarbejdet idé?

Har du en plan for, hvordan det skal gennemføres og hvad du konkret har brug for hjælp til?

- Er der en målgruppe?

Hvem henvender projektet sig til og hvorfor netop dem?

 

- Tager du selv aktiv del?

Hvis vi skal hjælpe med dit projekt, er det DIG som skal være parat til at lave det hårde arbejde.

 

- Er projektet fedt?

Din idé skal skabe vejen for et projekt som skiller sig ud, er relevant, stimulerer og mest af alt OVERRASKER... på den fede måde! 

HVEM EJER PROJEKTET?

Det gør du. Du skal dog huske, at kreditere Bazooka i omtale og reklame for dit projekt. Hvis din idé bliver realiseret ved hjælp af Bazookas projektstøtte vil ethvert eventuelt overskud fra projektet blive brugt til Bazooka legatets videre arbejde. Hvis der udarbejdes et produkt der er rettighedsbehæftet (musik, kunst, litteratur, film etc.) deles rettighederne og brugsretten mellem dig og Bazooka.

HVORNÅR KAN JEG ANSØGE?

Anytime. Vi vurderer ansøgninger løbende og bestræber os på altid at give svar indenfor cirka en måned.

HVOR STORE ER CHANCERNE FOR AT MODTAGE STØTTE?

Vi har hverken et minimum eller maksimum på antallet af projekter vi årligt støtter. Der er heller ikke afsat en fast mængde støtte.

HVORDAN SØGER JEG?

Send en video på præcis 2 minutter der både FORTÆLLER og VISER visionen bag din kreative projektidé (husk at vis os, at du har forstået, hvad vi vægter som væsentligt). Upload den hvor end du ønsker og send linket (send ikke selve videoen) til:

 

roald@bazookaprojects.dk

Held og lykke :)

bottom of page